Overtænkning
– Når tankerne stikker af med dig
Onsdag den 4. november 2026, kl. 19:00-20:30
Live online · Stil spørgsmål anonymt
Ligger du vågen med tankemylder? Gennemgår du samtalen fra i dag igen og igen, eller sidder du fast i grublerier over noget, der ikke kan laves om? Bekymrer du dig om alt det, der kan gå galt, og ender tankerne i det værste scenarie? Tankespiraler, grublerier, bekymringer og katastrofetanker er forskellige udtryk for overtænkning. Det er helt almindeligt, men det kan fylde så meget, at der bliver mindre overskud til resten af livet.
Denne aften handler om, hvorfor hjernen gør det, og hvad du kan gøre ved det.
Hvad du får med
Hvad overtænkning er
Du lærer at genkende, hvornår du overtænker, og at kende forskel på sund refleksion og uhensigtsmæssig overtænkning.
Hvad det gør ved dig
Hvordan det påvirker din søvn, dit humør, dit overskud og din sociale kontakt, især når tankerne fylder mere end virkeligheden.
Hvordan du kommer ud af det
Hvordan du kan flytte dit fokus, når tankerne kører, og lære at bryde cirklen.
Konkrete redskaber og øvelser
Enkle teknikker, du kan bruge med det samme, både når tankerne kører om natten, og når de dukker op midt på dagen.
Tilmeld dig
Dato: Onsdag den 4. november 2026
Tid: 19:00-20:30
Sted: Live online. Link sendes før start.
Replay: Adgang i 30 dage
Anonymt: Du kan deltage anonymt og stille spørgsmål via chat undervejs.
Billet til denne aften
350 kr. pr. person
Inkl. moms og replay i 30 dage.
Se klippekort og årskort på serie-siden.
Hvem er Lisbeth?
Jeg er psykoterapeut MPF og parterapeut og har arbejdet professionelt med mennesker og psykiske problemstillinger gennem mange år.
Jeg er en aktiv og analytisk terapeut. Jeg er optaget af at finde de mønstre og sammenhænge, der ligger bag de vanskeligheder, du oplever, og jeg kombinerer psykoterapien med psykoedukation, samt konkrete redskaber og strategier, som kan omsættes til din hverdag.
Jeg formidler stoffet på en let og forståelig måde og lægger vægt på konkrete redskaber, som er nemme at omsætte til hverdagen.
For mig skal formidlingen ikke bare give ny viden – den skal være brugbar og effektiv og give dig gode forudsætninger for at rykke dig og skabe reel udvikling.
Temaaftenen er undervisning og erstatter ikke terapi eller behandling.
Har du det meget svært, så kontakt din læge eller en autoriseret behandler.
Der tages forbehold for aflysning af temaaftenen. I tilfælde af aflysning får du naturligvis besked på mail, og det fulde beløb tilbagebetales.