Hvordan foregår Parterapi?

Jeg får ofte par ind ad døren, som har forsøgt, at løse deres problemer selv, ved at tale om tingene derhjemme, men ikke har haft held med det. Typisk skyldes det, at det i virkeligheden er symptomerne på deres problemer, som de har talt om. Desuden har de ofte ikke formået, kan give kærlighed og opmærksomhed til deres partner, på en måde, så den anden ægte kan mærke det. Derfor går parrene ofte rundt og savner hinanden, med det samme ønske om kærlighed og kontakt, men samtidig med en grøft imellem sig.

Når man går i parterapi, så hjælper terapeuten med, at finde roden til problemet, altså årsagen til symptomerne. Det vil sige, at vi kommer i parterapi kommer ind og arbejde med selve de underliggende problemer og mønstre som gør, at parforholdet ikke kører præcis som I ønsker det.

Jeg har aldrig forudindtaget idé om, hvordan et parforhold skal være. Min mission med parterapi er altid, at hjælpe parret med at skabe det parforhold, som de ønsker sig. Hvor de begge kan trives, fungerer og udvikle sig, og hvor de begge får deres behov opfyldt.

I parterapi taler vi blandt andet om, hvordan i dyrker kærligheden imellem jer på en måde, så I hver især føler jer elsket og set af jeres partner. Vi taler om de forsvarsmekanismer og strategier, som I uundgåeligt har med ind i parforholdet. Og arbejde med de mønstre, som I ubevidst har udviklet igennem den tid I har været sammen, og så vi får jer i den retning, som I ønsker.

Vi taler om behovsafstemning, og vi laver aftaler og nye strategier, så I kommer ud af, at skændes om de samme ting igen og igen.

I lærer jer selv hinanden meget bedre at kende, og I får et sprog for tingene, så I selv kan begynde at tale om selve hovedproblemerne, fremfor kun symptomerne.

Parterapi er både til reparation af parforholdet, men i den grad også til forebyggelse af problemerne.
Parterapi med til at bygge et sundt og solidt fundament for jeres parforhold. Så der er ikke noget der hedder, at man kan starte for tidligt i parterapi…